Juletræstænding lørdag d. 3 december

I år slår vi julearrangementet sammen med årets juletræstænding. Vel mødt lørdag d. 3 december kl. 14.00 ved indkørslen til Frugtlunden. Festudvalget sørger for æbleskiver og glögg og slikposer til børnene (tilmelding via Facebook). Vi har hørt rygter om at julemanden måske også dukker op.

Bestyrelsen har igen i år været ude at fælde juletræet og opsat dette ved indkørslen, i år er det endnu større end sidste år. Desværre har starten af ugen voldet træet problemer med blæsten, men det bliver ordnet inden weekenden.