Kære nabo
Vores træer, buske og blomster tørster i disse tørketider. Nogle af dem er helt nyplantede og har ekstra meget brug for vand. Det vil derfor være dejligt, hvis du har mulighed for at øse en kande vand eller to over nogle af vores planter på fællesarealerne i ny og næ – måske er der én lige ude foran din matrikel, der kunne have brug for lidt?
Lige nu er det tiltrængt de fleste steder: ved buske og planter på højene ud mod Østre Teglværksvej, kirsebærtræerne, beplantningen i støttemurene og de små planter ved vendepladsen.
Regn, regn, kom igen. Men indtil da må vi hjælpe lidt på vej.
